onsdag den 12. september 2012

Det der med at komme ordentligt i gang..

Hvorfor skal det være så svært? Jeg er nu syvendeklasser og det betyder nye lærere, nye klassekammerater og nye fag. Heldigvis får jeg først karakterer i ottende. Min nye dansklærer har det med ikke at give os ret lang tid til en opgave, så jeg prøver at skrive lidt herhjemme jeg kan tage med i skolen, når jeg ved (eller tror) vi skal skrive om et emne. Og så er der de dage, hvor man bare har lyst til at skrive, men man bare ikke kan, fordi man ikke ved, hvordan man skal starte. Lige nu har jeg sat mig for at skrive en novelle (det kan være det bliver til noget længere, når jeg først kommer i gang) uden at tænke på genrer. Jeg hader virkelig, når man er bundet til en bestemt genre, fordi så findes der rigtigt og forkert. Hvis du bare skriver frit, kan du skrive alt det ned, du kommer i tanke om. Og så er det tusind gange lettere at komme i gang. Jeg kan heller aldrig finde ud af, om det, jeg skriver er godt nok og jeg ender oftest med at slette det og begynde forfra.

"Jeg bed mig nervøst i læben. Når Emilia var færdig var det mig, der skulle ind. Ind for at vise dem, hvad jeg kan. Det er dem, der beslutter, om jeg kan fortsætte her eller ej. Jeg er tolv år gammel. Hvad forventer de af mig? At jeg kan, hvad alle de professionelle kan?"

Det er, hvad jeg har indtil videre. Åh, jeg bliver aldrig færdig.

Undskylder meget for inaktiviteten på bloggen

1 kommentar:

  1. Rigtig fin blog! :)
    vil du tjekke min ud og evt. deltage i min give away? :)
    www.michellebentzen.bloggersdelight.dk

    SvarSlet